Anarkistisk Debatforum

jeg synes det er en udmärket tekst.

Jeg synes det er en god tekst som forhåbentligt starter en konstruktiv diskussion.

Tilslutter mig fuldt ud kritikken. Jeg anser sådan noget som spild af tid. I bedste fald underholdning. Udmeldinger om vi sejrede som gruppe idag endnu sjovere og frigjort fra virkeligheden. På sigt er den slags (unødige) provokationer bare med til at øge repressionsniveau. Symbol aktioner af den slags opfatter jeg personligt ikke som direkte aktion.

artiklen skrev:

For det første, mister man helt overraskelsesmomentet. At melde til politiet, at man vil bryde loven, er ikke en holdbar strategi i stater som Sverige og Danmark, hvor politiet er velfinansieret, veluddannet, har adgang til et stort arsenal af taktik og våben. Og hvor de kan slippe af sted med ekstrem brutalitet mod demonstranterne, mens den udenomsparlamentariske venstrefløj er relativt svag, lille og ikke særlig veludrustet.

Jeg er personligt ikke tilhænger af disse aktionsformer. Når det er sagt, lige hvad angår overraskelsesmoment, hvis jeg forsøgsvis skal sætte mig ind i den tankegang om hele den her civile ulydighed, forstår jeg ikke hvorfor man som minimum har forstået hvor vigtig det er at operere med flere forskellige scenarier med variable parametre for tid og sted for at sikre sig bare minimum af overraskelsesmoment.

G13 kunne f.eks. have planlagt scenarier for 3 forskellige husbesættelser. Sådan får man som minimum spredt politiets styrker og besværliggjort deres planlægninsarbejde. På selve dagen kunne civil ulydighedsbevægelsen give en "Bakuninsk" gruppe mandat (forstået som indgået kontraktmæssigt forhold) til at tage en beslutning på dagsformen om hvilket hus aktionen har som mål at indtage eller hvad ved jeg slå en terning om det. Det approach møder sikkert modstand fra "anti-autoritetsfundementalister" ligefra de bløde konsensus-rullekravetrøjer til sorte negerende hætter der ikke anerkender "Bakuninsk" eller tilfældighedens "autoritet".

Man kunne som minimum give 3-4 whatever antal aktionsdatoer og lade et tilfældighedsprincip råde simpelthen for at strække politiets beredskabniveau og give dem næser med falske alarmer. SMS-kæder skal bare kunne mobilisere hurtigere end betjente hentet til København fra Jylland.

Senest redigeret af Michael (27-01-2010 17:11:48)

Jeg er også kun enig så langt hen ad vejen, at masseaktionerne ikke må blive en institution i sig selv og svaret på alt og dermed vores eneste aktionsform - men jeg synes at masseaktionen kan have en kæmpe mobiliserende effekt og en evne til at samle mange forskellige grupper og opfattelser i en fælles modstand - og udfordre magten (selvom det er klart at vi ikke kan vinde hele kampen mod politiet - men hvem faen er dum nok til at tro det? i øvrigt er de jo ikke vores fjende - vi skal jo helst tilbage til dengang hvor CIA kunne rapportere om at 1/3 af landets betjente var kommunister :) og vi skal helst også længere end det) - og derudover kan masseaktionerne kommunikere anderledes end "hemmelige" aktioner, fordi man inden aktionen kan argumentere for den - og derved kan man i øvrigt også komme ud over "aktivist-ghettoen"...

...men jeg synes indtil videre kun at det er G13 og til dels Luk Lejren der herhjemme har formået at udløse det potentiale...

i øvrigt mener jeg (!) at vi herhjemme stadig er meget gode til at bruge forskellige metoder - her i kbh hvor jeg sidder sker der i hvert fald masser af ting, og selvom masseaktionerne måske har fyldt for meget og er blevet lavet en gang eller to for meget, så har de bestemt ikke udspillet deres rolle. jeg tror at det næste gang handler om at åbne op for en bredere diskussion af en sådan aktion (noget som det der "Organiseringen" måske kan hjælpe med) - og så tror jeg at vi lige skal have en pause på et år eller to med masseaktioner :)

Initiativet til den årlige nationale bz-dag er det helt opgivet?

Formålet med disse bz-aktioner var vel egentligt også primært begrundet i frirumstanken, og det at der ikke er noget galt i at bo gratis i et hus der stå tomt - især når der er bolignød.

molotov skrev:

@ Michael...

De ting du foreslår ift. G13 skete skam - der var fire blokke + den hemmelige (+ alle de grupper der havde planlagt besættelsen og sejrsfesten i praksis) og de spredte sig netop over et stort område for at sprede politiets styrker - hvilket jo netop skabte et hul som Feministisk G-13 (Gul blok) så flot udnyttede!

Nej, de ting jeg foreslår skete ikke. Det handler ikke om at sprede sig selv over et stor område. Det handler om at sprede politiet over et stor område.

Politiet vidste udmærket hvilket hus i agtede at besætte. Der var ingensomhelst tvivl før aktionen gik igang. Der var ingen usikkerhed. De vidste også hvornår. Så heller ingen usikkerhed dér.

Det vigtigste kritikpunkt jeg har til SID-metoden er det politiske udgangspunkt. Før man laver en aktion må man gøre sig nogle tanker om hvordan det hjælper vores bevægelse. Man gør sig som minimum nogle overvejelser omkring følgende ting før man laver en aktion;

    * Hvad er der brug for at kommunikere rent politisk? (kul + co2 er skidt, politikerne gør ikke noget, virksomhederne lyver?)
    * Hvad udtryk ønsker man at have? (det man kalder "afsender" i kommunikationsmodeller (folkeligt, militant, anti-autoritært?))
    * Hvad appel skal aktionen lede til? (sluk lyset, stem anderledes, køb en vindmølle?)

DEREFTER;

    * Hvordan kan man bedst muligt komme ud med det netop det budskab som lige er blevet defineret ud fra de sidste spørgsmål? (gadeteater, lave bomber, nøgenløb?)

Ved SID virker det som om at man har taget hul på diskussionen om gadetaktik før man har gjort sig nogle af de andre overvejelser, eller også har man bare holdt sig til "det gode gamle".
Det manifesterer sig meget tydeligt ved at folk ikke forstår vores budskab. Kombineret med en kæmpe fiasko på gadeplan og at aktivister i pressen påstår at aktionen ikke er symbolsk, gør det virkelig virkelig pinligt. Både for aktivisterne og resten af verden.

Ved at basere hele vores politiske kamp på konfrontationer med politiet ender vi med at snakke retspolitik i stedet for klimapolitik hele tiden.

Deltagerne til SID var generelt set efterladt så hjælpeløse at de stod total passive ved demo-vognen og ventede på at modtage ordre. Et godt eksempel er at svenskerne var totalt handlings-lammede, da de ikke forstår de danske ordrer. Sådan er det fordi at blok-konceptet pr. definition er hierarkisk. For at have en samlet blok der agerer ens uden at alle kender hinanden eller kender aktionskonceptet, skal der være nogle der giver odrer og rigtigt mange der tager imod. Blok konceptet lægger ikke op til aktioner hvor alle har medbestemmelse og autonomi, men i stedet til krigs-slag hvor mange følger de fås linje. Kampen bliver ført ligesom en krig, og det kommer udelukkende politiet til gode. Efterhånden som vi udviklet og forsætter vores masseaktionskoncept vil politiet i endnu højere grad komme til at ligne en hær, og gøre enhver militant modstand på gaden umulig (ex. rydningen af ungdomshuset el. staden).

Pressedækningen bar endvidere præg af at det lignede et slag. Det var let for de sensationssøgende medier at finde videoer af aktivister og politi der tørner sammen. Det ser meget voldsomt ud og det eneste vi opnår med at storme frem på den måde er at få tæv. Mange tæv. Vi er en flok forskellige, selvtænkende og kompetente individer og det tror jeg ikke på at vi udnytter bedst igennem ikke-voldelige masse-aktioner.  Jeg synes, at vi skal tænke meget mere over hvad stærke og svage sider politiet og vores miljø har og så finde nogle aktionskoncepter der gør at vi har "banefordel".

Jeg vil dog også lige tilføje at jeg synes Shut It Down var mega fedt på mange måder. Det var en lækker oplevelse, og jeg er glad for jeg deltog. Mit kritik er IKKE en opfordring til at blive hjemme, jeg tror bare på at vi kan gøre det bedre!

Der er meget som jeg er enig i, især det med at de har været præge af over-ambitiøse/naive ideer om hvad man rent faktisk kan opnå med dem som direkte aktioner. Jeg mener personligt også vi burde udvide handlerummet, også pga. de enorme problemer med centraliseret kommunikation og handlingsplaner under selve udførelsen som Holst er inde på, men samtidig synes jeg så kritikken bærer noget præg af at være skrevet noget, hm, bagudskuende.

For jeg synes godt man kan skelne mellem de forskellige konkrete aktioner, også når nu kritikken kommer ind på dens potentiale for at skabe kampgejst og mobilisere mennesker. Mens jeg er enig i at aktionernes fokus på medierne er en alvorlig svaghed ved de her aktioner, er det ikke mit indtryk at de i samme grad har haft det symbolske mediespetakel som det primære mål, hvilket også ret naturligt afspejles af de forskellige mennesker der har været indeover.

For at tage G-13, så fandt sted på et tidspunkt, hvor der stadig var en del frustration, forvirring og total mangel på konsensus ovenpå ungerens rydning og hele den udvikling det venstreradikale miljø i København havde undergået i den periode. Det var nyt og fedt, og man havde også masseaktionens umiddelbare og synlige succes G8 i Rostock til at skabe gejst omkring det.

og G-13 var en succes og vigtig på flere punkter, bl.a. fordi man viste at man kunne samle flere tusinde mennesker til en aktion, hvor alle respekterede og overholdte den på forhånd vedtagne aftale om hvordan det skulle foregå, politirepression til trods. Det var en meget samlende aktion på et tidspunkt hvor meget andet ellers pegede i retning af splittelser, som venstrefløjs-erfaringer viser snildt kan blive kroniske og usandsynligt opslidende for alle parter. Mange mødte hinanden i den forbindelse, og det har senere også fungeret som et fælles referencepunkt for udveksling af erfaringer og ideer - og anekdoter :p  Og det var en umiddelbar succes, i og med at det helt konkret var G-13 der åbnede op for de forhandlinger, som ledte til det nye ungdomshus, og det var også et formål som en del havde udtrykt forhåbninger om forinden - så kan man så selvfølgelig diskutere om det så kan betragtes som relevant for en revolutionær bevægelse og om man kompromitterede ting i den proces, men altså - formålet var at få et ungdomshus, og det fik man.

---

Noget andet er så diskussionen om mobilisering - som jeg lige kan overskue det, så har man tiltrukket nogle mennesker over de seneste år, som er gået ind i både arrangeringen og udførelsen af aktionerne, hvilket også har ledt til andre netværk og initiativer, der har kunnet udrette ting og været forbundet til sociale kampes udført i menneskers virkelige liv (kirkeasyl, eks.) og i det hele taget er der bare så mange flere mennesker nu end før, men så er det kritiske punkt jo, at de ikke for alvor har kunnet rykket ved skellene mellem de godt forberedte aktivister, som har de sociale, politiske og mentale ressourcer, og så alle de andre, der ender med at stå og glo, helt konkret.

Egentlig er jeg egentlig også ved at være på et punkt, hvor jeg synes man skal gå andre veje - repressionen ovenpå COP-15 er også et tydeligt bevis på at ambitionen om at iscenesætte initiativerne som noget andet end terroristiske ballademagere, ikke har virket stort.

Senest redigeret af Nina (29-01-2010 20:36:10)